Lolo's facade

TÆNK AT KUNNE GÅ UD – OG FØLE SIG HJEMME

På Svendborg Havn ligger Lolo – Bakery & Bar. I det lille hus på havnen er ønsket, at du altid vil føle dig velkommen. Bag disken står Lone Thusing og hendes søde ansatte, der hver dag sørger for god service og hyggelig stemning.

Lone bager og kokkererer selv alle lækkerier i det lille åbne bageri og bar.

Vi har alle brug for at føle os hjemme – også når vi går ud. Når vi føler os hjemme, kan vi slappe af, hænge ud, samtale og grine højt – og bare være dem vi er. Dét er målet her hos Lolo. At skabe et sted, hvor alle kan træde ind og sænke skuldrene.

Her er fokus på hjemlig hygge, høj kvalitet, gode råvarer og godt håndværk. Alt bliver lavet fra bunden, af råvarer der er nøje udvalgt af Lone, med fokus på kvalitet, økologi og dyrevelfærd.

Få en dejlig kop kvalitetskaffe, Lolos morgentallerken, nyd vores friskbagte, saftige og sprøde surdejsbrød, en af vores lækre frisksmurte sandwiches, en smurt Lolo-bolle eller en af dagens søde sager.

Vi følger årstidens gang – samt de events der opstår på havnen i Svendborg.

Lolos surdej
Boller ved Lolo

Lækkerierne kan nydes indendørs i vores varme atmosfære, udendørs i solen ved et af vores farverige borde, med udsigt over havnen, eller tages med dig på din vej – vi pakker gerne til færgeturen, til cykelturen eller til en lille picnic på havnefronten.

Udover kvalitetskaffe fra Illy – der både kan laves på sødmælk eller havremælk, har vi et stort udvalg af gode økologiske drikkevarer, juicer og sodavand – herunder hjemmelavede lemonader. Ligeledes har vi et bredt udvalg af øl og dejlige vine, som du kan nyde til dit måltid.

Ikke to dage er ens hos Lolo, og dagens udvalg af bagværk varierer ligeledes – det eneste der ikke varierer, er den høje kvalitet og lækre smag, samt den hjemlige atmosfære og hygge.

Hold øje med Lolo på Instagram og Facebook (@lolobakeryandbar) for at følge med i dagens udvalg af lækkerier, kommende arrangementer og meget meget mere.

Lolo's cheesecake